Moderniseringen af Danmark

Nu er det eksamenstid, og en masse flittige studerende på forskellige uddannelser skal op og bevise, at de har været værd at investere penge, tid og kræfter i.
På onsdag er det historie-tid for mit vedkommende. Med en lærer, der ligesom ikke rigtig har brugt "det der med at tage notater", forberede sig til timerne og i den dur, er der en del at læse op - men nu er jeg kommet til moderniseringen af Danmark fra 1870 til 1914, og her har jeg heldigvis sørget for at hjælpe mig selv. Det må ha' været i en af mine kreative perioder, at vi læste om overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund - i hvert fald blev mit svar på opgaven "Lav en oversigt over perioden" en sang, som jeg her vil dele med jer, hvis andre nu står i samme situation som undertegnede ;-)

Mel.: Jeg en gård mig bygge vil

Før var landbrug helt i top

Ploven kan vi nu godt drop’

Vi fik tog og smart’ maskiner

Industrialisering? Ja, det ligner

Økonomisk frem det går

Mon det holder mange år?

”Ko du er snart nummer to

Nu vil jeg i byen bo”

Flytter ind i Stad i kasser

Billigt brød og arbejdspladser

Folket bliver fler’ og fler’

(Men) hvem bestemmer lige her?

Højreborgeren må gå

Parlamentarismen presser på

(Dog) fabrikant og venstrebonde

Må stå sammen mod det onde

Socialismen står på lur

Nu det’ Loui Pios tur:

”Frihed siger du hr. Smith

(Men) uden lighed går det skidt

Proletarerne vil forenes

Nu skal kæmpes, nu skal menes

Dårlig løn det er en norm

Organisér og kræv reform”

Trods partierne er fir’

Nogle glemmes, det er pi’r

(Først) 19-15 kan de stemme

Danmark er nu hurtigt fremme

Familie-fokus er forbi

Nu’ det dig og ikke vi

Det der med versefødder er ikke lige mig. Afsluttede musik på obligatorisk niveau i 1.g, hvilket måske nok var meget godt

Ordbog for teenagere

Vi* er ved at udgive et skriv for teenagere og andre naive eksistenser, der oversætter voksensproget til dansk. Sætninger som de voksne bruger som mantra, og som i heldigste fald blot ikke giver mening for yngre personer.

Eksempel I: "Hvad synes du selv?"
En meget benyttet sætning hos voksne. Tjener primært til at camouflere egen
magtesløshed eller uartikulerthed. Giver en mulighed for at angribe andres
synspunkter frem for at formulere egne.
Oversættelse: Jeg er ikke enig. Når denne sætning sjældent benyttes i
voksensproget skyldes det at den er konfliktfyldt og nærmest påbyder én selv at
have en mening, hvilket gør en voksen sårbar.
Fejloversættelse: Sætningen kan til tider give det fejlagtige indtryk, at
den voksne rent faktisk er interesseret i at høre din mening.
Fare: Vær generelt på vagt overfor spørgende sætninger.

Eksempel II: "Det må vi se på"
Sagen er udsat på ubestemt tid, idet en afgørelse er ubehagelig, sågar med at strejf af autoritetsanvendelse.
Oversættelse: Jeg ved at det er et stort ønske hos dig, men vi har ikke tid/råd/lyst, så lad være med at planlægge efter, at det kan lade sig gøre.
Kvikoversættelse: Nej
Fejloversættelse: Sagen er nu bragt frem, og den voksne vil lige tænke over det og snarest komme med et entydigt svar.
Fare: At de rent faktisk tænker over det

Har du et bidrag, enten som teenager eller forældre, så skriv en kommentar, og vi vil vi forsøge at indarbejde det for den fælles vision: Værktøj til kommunikation mellem generationerne inden den unge bliver gammel eller den gamle dør.

* Vi = min far og jeg. Det lykkedes ikke rigtig for førstnævnte at fange blog-bølgen og bruge den aktivt til at indsamle bidrag til bogen - så nu genudsendes den her med et (naivt?) håb om lidt mere succes :-)

Det dårlige menneske

En af mine bedste venner og fritidsfilosof fortæller mig engang imellem med sørgmodig stemme, at han er et dårligt menneske. Det har jeg altid benægtet, for det er han vitterligt ikke. Der findes slet ikke dårlige mennesker. I rødvinstågerne nytårsaften stod det pludselig klart for mig, at det er han. Og det er jeg.

Et par begivenheder i går har nu også gjort mig bevidst om det først ret uhyggelige: det er vi i bund og grund alle sammen. Tankerne gav lejlighed til en længerevarende SMS-korrespondance, her i lettere omskrevet form:

Hvorfor er vi dårlige mennesker? Fordi vores idealer, dyder og værdier er formet efter en umenneskelig målestok, som vi umuligt kan leve op til. Hvorfor er de så det, om man må vedblive at spørge? Tjoe, måske har mennesket behov for uopnåelige idealer, så der er noget at stræbe efter.

Det er jo i virkeligheden, hvad der kendetegner hele menneskets udvikling. Stræben efter det umiddelbart uopnåelige. Grunden til, vi har udviklet os, er fordi, vi vil det, vi ikke kan.

For bare at nævne et enkelt, populært eksempel kan man se på Ellehammer og de andre tosser, der troede at mennesket kunne flyve, om end de med deres sunde fornuft da måtte kunne se, at vi ingen vinger er født med.

Det umulige for mennesket var at flyve, derfor var det netop det, vi allerhelst ville. Så vi lærte det. Interessant.

Stopper udviklingen så der? Nix. Mennesket når aldrig alt, hvad det stræber efter. Så snart vi når til et punkt, stræber vi bare efter et punkt endnu højere. Den konstante stræben sikrer konstant udvikling.
Vi burde udgive en bog.

Der er altså et spring mellem, hvad vi har opnået nu, og hvad vi ønsker at opnå. I vores stræben konfronteres vi gang på gang med sandheden om, at vi også er naturen underlegen. Vi har ikke nået toppen af Babylonstårnet endnu og gør det heller aldrig, for mens vi når længere op og længere op, bliver vi samtidig ved med at bygge til.
Ja, vi burde i sandhed udgive en bog.

Lad os starte med et blogindlæg, tankerne er nok ikke helt så nye og store, som vi ellers med stor glæde gør dem til.