I Næstved i 1989 på Amtscentralen for undervisning kørte diskussionerne om forbud mod rygning arbejdspladsen i lige så højt gear, som de har gjort det i resten af landet de sidste par år. Det medførte oprettelsen af ”Rædselskabinettet”; et rygerum, hvor min mormor ufortrødent pulserede videre på de ildelugtende brændende pinde, mens hun - bitter over ledelsens beslutning over at smide halvdelen af de ansatte ind i det lille kosteskab og efter inspiration af Lise Nørgaards ”En rygers bekendelser” - skrev følgende digt, som blev hængt op på døren og efterfølgende bragt i Sydsjællands Pibelaugs blad i juni ’89:
Vi ryger – noget så forrygende!
Vi ryger – i totterne på hinanden!
Vi ryger – fredspiber, så vi bliver rygende gode venner!
Det ryger i luften, med alvorstung tale – om, hvor farligt vi lever!
- vi lader det ryge ind ad det ene øre og ud af det andet!
Vi ryger – på enden!
Vi ryger – på hinanden!
Vi ryger – herfra engang!
Vi ryger – superparadoksalt af miljømæssige årsager, om røg, direkte op i Vorherres blå himmel, og vore afsvedne sjæle vil vandre rundt i røgelse og myrra skær.
Vi vil da filosofere over – hvordan vi i livet: spiste, drak, røg, græd, grinede, elskede, levede
--- og døde af det!
Af Grethe Nielsen
Et totalforbud mod rygning i det offentlige rum ser jeg som absolut nødvendigt, det kan kun komme for langsomt – og jeg er glad for regeringens skridt i den rigtige retning. Et lille forsvar fra den ældre generation skal der dog alligevel være plads til her på min blog – det er jo egentlig meget sødt og tankevækkende.
3 comments:
Jeg troede aldrig at jeg ville sige dette. MEN - Vi har gang i en "ryger-hetz"!
Der er selvfølgelig ingen grund til at ødelægge andres sundhed på baggrund af ens egne dårlige vaner - men burde samfundet ikke være tilpasset dets indbyggere? Eller minoriteter for den sags skyld? Skal helsefreaks (jf.Lotte Heize) styre "demokratiet"?
Jeg synes at det er absurd hvordan vi langer ud efter rygere. Jo det er usundt, farligt og ulækkert. Men det er en bigmac og grillet kylling altså også. Hvorfor diskutere billeder af døende lungekræftspatienter - om de skal smækkes på disse kistesøm, når fedme er et lige så stort problem? Jeg har lige nemt ved at miste madlysten hvis jeg ser en overvægtig kvinde, der skulle have sultet sig selv for 6 år siden - end hvis jeg ser en ryger slå sig selv ihjel. Rygning er usundt ja - men det er fede mennesker også. Personligt ville jeg kvitte smøgerne hvis nicorette eller nicotinel eller hvad fanden det hedder var det mindste rentabelt. 128 -, for 20 tyggegummi, der smager lige så skidt som prisen. Det er ikke noget man tænker over at investere i, hvis økonomien skriger efter held i lotto.
Gode Bo – der er én enorm forskel på problemerne med hhv. fedme og rygning i det offentlige rum: der er ikke noget, der hedder passiv fedme! Derimod findes der passiv rygning. Som du selv skriver, så bør samfundet netop være tilpasset dets indbygger, og det er dit frie valg, om du har lyst til at ryge eller ej. Det prøver jeg ikke at fratage dig, tværtimod ser jeg det som en styrkelse af dit frie valg, at du får mulighed for at vælge fra. Det gør du med et forbud mod rygning i det offentlige rum. Så bliver man ikke, med mindre man selv aktivt vælger det (hvilket man vel at mærke kun kan som voksen, eftersom babyer og små børn med rygende forældre ikke selv får muligheden for valget mellem allergi og forgiftning overfor sunde lunger og et langt liv), udsat for passiv rygning, når man venter på bussen på stationen, når man går ind i den lokale grill efter en fed grill-kylling, når man går ned gennem strøget. Jeg synes ikke, det er særlig ”helsefreak”-agtigt, at man gerne vil have lov til selv at vælge, om man har lyst til at blive udsat for passiv rygning og alle dets risici, eller ej. At du mister appetitten ved at se overvægtige mennesker i gademiljøet er selvfølgelig beklageligt, men udover forhøjede sukkerafgifter, bedre cykelmuligheder, oplysningskampagner, forskellige former af hjælp og støtte til overvægtige osv. – kan jeg ikke umiddelbart se, hvordan samfundet lige skal kunne løse dét problem, så længe vi er enige om, at det ikke er holdbart at diskutere muligheder, som at du bliver hjemme eller forbud mod fede mennesker i gågaden.
Mht. prisen på Nicorette-tyggegummi, så er mit bud, at prisen er så høj pga. nikotin-afgifter – men det er ikke noget, jeg ved noget om overhovedet. Derimod ved jeg, at der er masser af andre muligheder for hjælp til at kvitte smøgerne – og inderst inde handler det sgu om viljestyrke.
Gode Mette
- Jeg var måske en smule 'overilet' mht. min støtte til det forrøgede samfund. Det er selvfølgelig forkert at rygere skal spolere andres liv og helbred, men det jeg egentlig synes er at vi også burde lægge os ud efter andre usunde varer. Jeg har intet imod overvægtige mennesker - tværtimod - de er ofte nogle af de sødeste (måske pga. at de netop ikke er skræmmende selvglade og egoistiske). Jeg håber at skridtet mod rygeforbud i det offentlige rum er starten på en kampagne, der også vil rette sig mod usunde madvarer. Det er selvfølgelig ikke så nemt som jeg nu vil formulere det, men..
Hvis man satte priserne op på slik, sodavand og andre madvarer med en dårlig 'helseeffekt' ville det også hjælpe dem UDEN den gode stærke vilje. Dog kan jeg udmærket godt se at rygning (pga. nicotin mm.) er mere vanedannende end tutti-frutti eller chicken Mcnuggets (nej, jeg kan ikke stave til det). Sæt prisen op på usunde madvarer og forøg mulighederne for rygestop.
Post a Comment