Sunday, October 29, 2006
Servicemeddelelse
Udmeldelse af den danske folkekirke kan ske ved at printe en blanket ud fra Kirkeministeriets hjemmeside, udfylde ”anmeldelse om udtrædelse af folkekirken” og aflevere denne samt sin dåbsattest hos sognepræsten eller på kirkekontoret.
Thursday, October 26, 2006
Op eller ned ad bakke?
Den gruppe af meget heldige mennesker, der kender mig lidt mere end flertallet, vil vide, at jeg i kontrast til mine klassekammerater på den samfunds-matematiske-økonomiske linie er ret sprogligt interesseret. Ja, almen sprogforståelse var et af mine yndlingsfag, og jeg synes faktisk at både grammatik og latin kan være tæske interessant. Midt i dagens historielektion bliver jeg så mindet om, hvad jeg i mangel af bedre vil kalde en "sproglig finurlighed", som jeg har undret mig over før. Min lærer skrev på tavlen, at det "siden imperalismen er gået ned af bakke for Europa". Ned ad bakke. Hvis du kører på cykel, er det positivt at køre ned ad bakke. Hvorfor er det ikke gået op ad bakke for Europa? Op ad en stejl bakke. Jeg bruger nogle gange udtrykket, at noget "er lidt op ad bakke for tiden". Så går det ikke så godt, så møder jeg modstand. Men når noget "går ned ad bakke" - så er det også negativt. Det er altså hverken positivt, hvis det går op eller hvis det går ned ad bakke. Det er da løjerligt? Måske skal man helst bare "være på toppen".
(jep, jeg har rettet mine "op/ned af bakke" til "op/ned ad bakke". Hvis du føler, du har en god forklaring på hvorfor, det (ikke) forholder sig således, må du endelig skrive en kommentar)
Wednesday, October 25, 2006
Wonderful Copenhagen
Træt – grundet den 430 minutters lange flyvetur med Boeing 747 over Atlanten eksklusiv ordentlig føde men til gengæld inklusiv hold i nakken – og forsinket – på grund af status-mand i Miami og flyselskabernes absolutte uduelighed, når det kommer til at transportere bagage fra Heathrow til Kastrup frem for Kasakhstan – ankommer jeg d. 24. oktober kl. 19:14 til Københavns Hovedbanegård. Her er ventetiden nede på 46 minutter før IC-toget Peter Tordenskiold for sidste gang denne aften kører mod Hovedlandet.
Et glædeligt gensyn. Det kolde, våde efterårsvejr i Danmark slår mig i møde, så snart jeg stiger ud af toget fra lufthavnen og ser over mod den hundrede år gamle stationsbygning. Efter et halvt minuts gang fanger noget mindre velkendt dog min opmærksomhed: drønende elektro-pop lydbølger rammer mine øregange. Kort tid efter er lyden steget adskillige niveauer, og jeg finder hurtigt ud af, at den kommer fra pladsen under uret, hvor jeg ellers skulle have mødt Dan Holt, som har passet godt på min mobil og bærbare computer, mens jeg har været væk (tak :-)). Da der er en halv times tid til, vi skal mødes, får jeg købt billetten og en billig hotdog, hvorefter jeg stiller mig op lidt udenfor de andre halvtreds forbipasserende og nyder et par minutters live musik kun forstyrret af en reklame-charmør fra Copenhagen Music Week, som nægter at gå før han har prakket mig et program og en orange og skriggul-stribet brochure, som ”står vildt godt” til mit tøj (hmm bum bum), på.
Nu sker det så. Som flere gange før kan jeg mærke en længsel i mig. En positiv længsel efter at være her, efter at bo her, efter at være en del af det. Her er ikke Hovedbanegården. Her er København. Eller måske mindre konkret storbyen. Misforstå mig ret – Herning er OK. Jeg er ikke et storbymenneske, jeg nyder at være tæt på naturen, at gå en tur i skoven eller rundt om Fuglsang sø. Jeg får det bare alligevel ikke gjort og kommer nok først til at give mig selv tid til det, når jeg bliver gammel.
Storbyen, den har nu noget dragende over sig. En anden stemning, et andet liv, et andet tempo, en anden form for fællesskab. Måske skal mine børn ikke vokse op her, men bo her selv, det kommer jeg til engang.
Dette besøg i Hovedstaden endte mere spøjst end normalt. Pludselig prikker en englænder af afrikansk herkomst mig på ryggen. Med hvide tænder og let blodskudte øjne præsenterer han, en 50-årig mand, ca. et hoved lavere end mig, sig som ” M-G”. Forkortelsen for hans oprindelige navn. Snakken begynder. På engelsk, vel at mærke. Mit afrikanske er endnu ikke helt så godt som eksempelvis mit spanske – men mere om det senere. Han vil vide noget om bandet, som efterhånden er ved at pakke sammen. Jeg deler min begrænsede viden om Nordstrøm, mens han tager en slurk af sin Tuborg. Derefter når vi ret vidt omkring; først om min mangel på musiske egenskaber, dernæst fra navne over uddannelsessystemet i Danmark til turisme. Da de to gutter fra Nordstrøm lidt senere tilfældigvis jokker forbi os, kalder M-G på dem og insisterer på at tage et billede af mig og dem. Efter en kort protest mod forslaget ender jeg med at stille op til fotografering. Resultatet skulle jeg gerne modtage pr. mail en af dagene.
Efter fotosession skyndte jeg mig at sige adios til min nye amigo, som jeg måtte skuffe ved ikke at ville blive og drikke en øl med ham.
Hjemme i Jyllands navle er jeg først kl. 00:40 d.d.. Skoledagen i dag var fucked up. Det skyldes ikke kun de 3 timer i træk med min tysklærer efter 3 timer under dynen - men var også fordi, det faktisk lykkedes mig at falde i søvn, mens jeg sad midt i sidste times gruppearbejde. Nu er jeg vågnet op efter have sovet siden kl. 16 ca. og har lige nydt en god portion aftensmad med dejlige danske kartofler - de har været savnet.
Mit søvnbehov er udækkeligt. Tror jeg vil kaste mig tilbage i sengen om lidt og krydse fingre for, at mine drømme ikke bliver spolerede af mareridt om morgendagens matematikprøve, som jeg ikke har læst så meget som en linie til.
Et glædeligt gensyn. Det kolde, våde efterårsvejr i Danmark slår mig i møde, så snart jeg stiger ud af toget fra lufthavnen og ser over mod den hundrede år gamle stationsbygning. Efter et halvt minuts gang fanger noget mindre velkendt dog min opmærksomhed: drønende elektro-pop lydbølger rammer mine øregange. Kort tid efter er lyden steget adskillige niveauer, og jeg finder hurtigt ud af, at den kommer fra pladsen under uret, hvor jeg ellers skulle have mødt Dan Holt, som har passet godt på min mobil og bærbare computer, mens jeg har været væk (tak :-)). Da der er en halv times tid til, vi skal mødes, får jeg købt billetten og en billig hotdog, hvorefter jeg stiller mig op lidt udenfor de andre halvtreds forbipasserende og nyder et par minutters live musik kun forstyrret af en reklame-charmør fra Copenhagen Music Week, som nægter at gå før han har prakket mig et program og en orange og skriggul-stribet brochure, som ”står vildt godt” til mit tøj (hmm bum bum), på.
Nu sker det så. Som flere gange før kan jeg mærke en længsel i mig. En positiv længsel efter at være her, efter at bo her, efter at være en del af det. Her er ikke Hovedbanegården. Her er København. Eller måske mindre konkret storbyen. Misforstå mig ret – Herning er OK. Jeg er ikke et storbymenneske, jeg nyder at være tæt på naturen, at gå en tur i skoven eller rundt om Fuglsang sø. Jeg får det bare alligevel ikke gjort og kommer nok først til at give mig selv tid til det, når jeg bliver gammel.
Storbyen, den har nu noget dragende over sig. En anden stemning, et andet liv, et andet tempo, en anden form for fællesskab. Måske skal mine børn ikke vokse op her, men bo her selv, det kommer jeg til engang.
Dette besøg i Hovedstaden endte mere spøjst end normalt. Pludselig prikker en englænder af afrikansk herkomst mig på ryggen. Med hvide tænder og let blodskudte øjne præsenterer han, en 50-årig mand, ca. et hoved lavere end mig, sig som ” M-G”. Forkortelsen for hans oprindelige navn. Snakken begynder. På engelsk, vel at mærke. Mit afrikanske er endnu ikke helt så godt som eksempelvis mit spanske – men mere om det senere. Han vil vide noget om bandet, som efterhånden er ved at pakke sammen. Jeg deler min begrænsede viden om Nordstrøm, mens han tager en slurk af sin Tuborg. Derefter når vi ret vidt omkring; først om min mangel på musiske egenskaber, dernæst fra navne over uddannelsessystemet i Danmark til turisme. Da de to gutter fra Nordstrøm lidt senere tilfældigvis jokker forbi os, kalder M-G på dem og insisterer på at tage et billede af mig og dem. Efter en kort protest mod forslaget ender jeg med at stille op til fotografering. Resultatet skulle jeg gerne modtage pr. mail en af dagene.
Efter fotosession skyndte jeg mig at sige adios til min nye amigo, som jeg måtte skuffe ved ikke at ville blive og drikke en øl med ham.
Hjemme i Jyllands navle er jeg først kl. 00:40 d.d.. Skoledagen i dag var fucked up. Det skyldes ikke kun de 3 timer i træk med min tysklærer efter 3 timer under dynen - men var også fordi, det faktisk lykkedes mig at falde i søvn, mens jeg sad midt i sidste times gruppearbejde. Nu er jeg vågnet op efter have sovet siden kl. 16 ca. og har lige nydt en god portion aftensmad med dejlige danske kartofler - de har været savnet.
Mit søvnbehov er udækkeligt. Tror jeg vil kaste mig tilbage i sengen om lidt og krydse fingre for, at mine drømme ikke bliver spolerede af mareridt om morgendagens matematikprøve, som jeg ikke har læst så meget som en linie til.
”Welcome to Miami”
Eller velkommen til min blog.
I dette første indlæg i min blogs nye æra, skal der ikke udstikkes retningslinier, tømres rammer eller defineres formål. Bloggen er bare min blog. Den vil næppe fylde meget i mit liv eller noget i andres. Her vil sandsynligvis komme intetsigende citater, langtrukne indlæg og korte, ubrugelige informationer. Hvis interessen er der. Prøves, det skal det om ikke andet.
I dette første indlæg i min blogs nye æra, skal der ikke udstikkes retningslinier, tømres rammer eller defineres formål. Bloggen er bare min blog. Den vil næppe fylde meget i mit liv eller noget i andres. Her vil sandsynligvis komme intetsigende citater, langtrukne indlæg og korte, ubrugelige informationer. Hvis interessen er der. Prøves, det skal det om ikke andet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
