Det' jul, det' cool

Så er de sidste gaver endelig handlet. De sidste 3 julegaver på de sidste 30 minutter af butikkernes åbningstid før de pakker sammen og gør plads til, at julefreden kan sænke sig.
Julefreden. Hvad fanden betyder det? Som om der er fred til jul. Der er sgu stadig krige og konflikter. Og alligevel står julefred som det eneste ønske på min liste her i december. Julefred – som i ”fred for julen”!

Julen er kulminationen af et helt års stressen og jag. Udover de opgaver, vi stresser for at løse til hverdag, kommer der i december lige et ekstra dusin til listen: julegaveindkøb, oppyntning, småkagebagning, klejnestegning, marcipan-fedteri, træfældning, nødder- og navlepilleri, dansen rundt om grantræer og tvungen hygge med den familie, man ikke prioriterer at afsætte tid til at se normalt.
No wonder at ”No Stress”-serien er udsolgt i samtlige butikker i Herning by.

Fænomenet frihed står mit hjerte nær. Deriblandt frihed til at vælge til og fra. Derfor er jeg ked af tvungne traditioner.
Det er ikke fordi, jeg ikke gider bruge alle mine surttjente penge på at glæde de forventningsfulde familiemedlemmer, venner og bekendte med et par pakker. Det er ikke fordi, jeg ikke gider hygge med dem en aften i december. Det er ikke fordi, jeg ikke elsker at proppe min mave med fed mad.
Det vil jeg gerne – men det vil jeg gerne, når og fordi jeg har lyst til det. Ikke fordi det er d. 24. december, og en eller anden tømrersøn blev født engang i et land langt borte.

Nu vil jeg ud og forøge min mavebitterhed med et par julesnaps på Petit - skål!

Sats på uddannelse

DSU HIB havde følgende artikel øverst s. 2 i weekendens udgave af HerningBladet - "Weekend Midtjylland". Avisen omdeles til 35.000 husstande i Herning-Ikast-området.

Herning – sats på uddannelse!
Af Mette Hansen, formand for DSU Herning-Ikast-Brande

Herning har alle muligheder for at udvikle sig til en moderne by med både et aktivt erhvervsliv og et attraktivt miljø for borgerne. Det kræver dog, at vi allerede nu sikrer fremtidens borgere, de unge, en solid og brugbar uddannelse. Udover nationale initiativer kræver dette også et lokalt engagement og handling. Et af de vigtigste projekter er at sikre, at de bedste lærerkræfter ikke flytter væk fra området. De er garanten for et fremtidssikret uddannelsessystem. Derfor foreslår Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Herning-Ikast-Brande (DSU HIB) følgende 3 tiltag:
- Skolerotation
- Efteruddannelsesgaranti
- Udviklingsforum

Skolerotation
Som et værn mod dårlig undervisning og for at tiltrække de dygtigste lærere til vores område, bør man - ved hjælp af en mere fleksibel ansættelsesform, hvor man er ansat af kommunen frem for i den enkelte folkeskole - åbne op for muligheden for at skifte skole flere gange i løbet af sin ansættelsesperiode. Hvis man eksempelvis har været ansat på en oplandsskole i Ilskov med 130 elever i 5 år, kunne man få et tilbud om at undervise 3 år på Herningsholmskolen etc..
På den måde vil folkeskolelærerne møde forskellige udfordringer og være nødt til at nytænke deres undervisning. Eleverne får dygtigere lærere med erfaring i at undervise i forskellige miljøer, og personalet på skolerne får brudt de daglige rutiner, da de hvert år får nye kolleger, som er vant til at gøre tingene på en anden måde.

Efteruddannelsesgaranti
For at gøre det mere attraktivt at blive lærer i Herning, bør kommunen sørge for en garanti for efteruddannelse. Konkret foreslår DSU HIB, at alle lærere skal have ret til minimum 2 ugers kursus om året. Det skal være kompetenceudviklende kurser med relevans for undervisningen. Det vil ikke kun være med til at holde læreren opdateret men også være til gavn for dennes personlige udvikling.

Udviklingsforum
Mange undervisere vil gerne udvikle deres undervisningsmetoder og eksperimentere med alternative undervisnings- og arbejdsformer. Nogle gange mangler man bare inspiration. Derfor bør der afholdes såkaldte ”udviklingsfora”. Her får eksempelvis alle historielærerne i kommunen tilbud om at mødes for at udveksle erfaringer, inspirere og blive inspireret. Det skal være en form for idébørs med plads til nye tanker og påhit. Kreative forslag og erfaringsudveksling skal være i højsæde. Disse udviklingsfora vil skabe mere dynamiske lærere og danne netværk på tværs af skolerne.

Debatmøde
Det var 3 løsningsforslag fra de unge socialdemokrater for at sikre, at fremtidens ungdom i Herning er klar til at møde globaliseringens krav. Vi er imidlertid mindst lige så interesserede i at høre din og andre unges holdning til emnet, og derfor har DSU HIB i samarbejde med Venstre Ungdom, VU Herning, arrangeret et debatmøde med titlen ”Uddannelse for dummies – eller for demokratiet?”. Arrangementet vil finde sted d. 1. februar 2007 og indledes med en paneldebat mellem Christine Antorini, socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører, og Kristian Jensen, skatteminister. Alle er meget velkomne uanset politisk observans eller ingen.

Lykken og løgholderen

Rødløg, hvidløg, forårsløg, chalotteløg, blomsterløg, purløg, ristede løg – der er ikke det løg, den ikke kan klare! ”Den” er løgholderen – DSU HIBs nye trofæ.

Lad dig ikke forvirre af navnet. Løgholderen har flere udmærkede egenskaber. Den kan blandt uendeligt meget andet anvendes som quarter-keeper eller boldbeskytter – eller benyttes til at stege chokoladejulemænd. I sandhed en flerfunktionel størrelse.

Løgholderen er i et stilrent design med fire tynde stålrør limet godt fast til en smukt udskåret træklods – alt i alt er den af sådan kvalitet, at den nok skal holde flere år frem i tiden, og jeg takker så ydmygt giveren, Hankel one-two.

Ledelsen og løgholderen

Egentlig var løgholderen ikke direkte til undertegnede men derimod en del af pakkelegen til julefrokosten i DSU HIB i går – efter at halvdelen af bordet var blevet røvet for pakker af den anden halvdel, tilsmilede lykken os pludseligt, og jeg endte med denne ene, specielle pakke.
Apropos lykke fik kassereren (se ovenstående billede) også lykke - i bogstaveligste forstand. Lykken blev straks derefter sat til at passe på pengekassen.

DSU's nye økonomiadministrator

Til de mange interesserede kan jeg oplyse, at Lykken og løgholderen – L&L – hverken sælges som sæt eller hver for sig, men at du kan følge med i deres liv og færden ved at tilmelde dig nyhedsbrevet ”Lykken og løgholderens liv og færden” på hi.dsu.net – sign up via gæstebogen.
L&L vil fremover tilstræbe at deltage i samtlige DSU-aktiviteter.

For flere billeder fra julefrokosten check http://dsuhib.spaces.live.com

Udviklingsbistand til udvikling?

Nedenstående læserbrev blev sendt til JyllandsPosten onsdag nat - det blev imdlertid ikke bragt, og Ulla T.'s kendisprojekt blev fredag d. 1. december justeret, så de kendte ikke skal udvælge men indstille projekter til Danida. Det gør det dog ikke mindre hovedløst at bruge 7 mio. kroner på udviklingen af - og 12 mio. kr. på selve - det sindssyge koncept. Vi har en udviklingsminister, der ikke føler sig særlig godt tilpas på posten. Lad os håbe på, hendes vippen på taburetten ender med et snarligt fald.

Brug ulandsbistand på udvikling – og ikke en tøddel mere!

Ulla Tørnæs offentliggjorde d. 29. november et nyt initiativ for ”at gøre ulandsbistanden mere folkelig” – en konkurrence, hvor de kendte mennesker skal bestemme, hvilke afrikanske udviklingsprojekter, der skal have dansk støtte. Det fik mig til at overveje; mon de kendte, der lever af at synge, danse og spille på tromme, har mere forstand på, hvilke projekter der skal til for at sætte gang i en bæredygtig udvikling i Somalia, end ansatte i Udenrigsministeriet og andre eksperter?
Næppe.
Det kan muligvis lyde som et vanvittigt forslag for nogen, men hvad med at bruge den danske ulandsbistand på reel udvikling i verdens mest udsatte områder? Hvad med at bruge dem på hjælp til selvhjælp til de fattigere lande, frem for at sende kendte mennesker på selvpromoveringsrejser til Afrika? Ulla Tørnæs bør tage kritikken fra NGO’erne seriøst og droppe de populistiske eksperimenter.
Jeg glæder mig til, at der kommer en ny, socialdemokratisk ledet regering, så vi igen kan få ulandsbistanden op på et respektabelt niveau – og faktisk bruge udviklingsbistanden på udvikling.

Ligestilling er den største hæmsko

for udviklingen, der nogensinde er opfundet

Følgende statement kom kl. 7:43 mandag morgen fra en person, jeg holder utrolig meget af og normalt hellere end gerne lytter til, hvad enten emnet er musik, politik eller personlig rådgivning. Mine havregryn stoppede på halvvejen og endte igen nede i sumpen af mælk og müsli.

Nok findes der folk, der hverken vil løfte en lillefinger eller give en daddel for ligestilling, men ligefrem at se det som en møllesten om halsen på fremskridtet, det kan måske umiddelbart virke lige voldsomt nok.

Nu er ligestilling jo mange ting. I denne forbindelse er det ligestilling mellem kønnene, der relateres til. Det emne har aldrig været det store turn-on for mig rent politisk. I bund og grund tror jeg det skyldes, at jeg kan nævne mindst 20 andre problematikker, jeg ser som mere presserende, end at en mandlig ansat får 3 kroner ekstra udbetalt i løn i forhold til sin kvindelige kollega, eller at kun 1 ud af 6 bestyrelsesmedlemmer i Bornholmstrafikken A/S er kvinder. Hhv. uretfærdigt og ærgerligt, jovist. Det er bare ikke noget, der kan få mig til at flintre op af stolen i forargelse.

Noget andet i samme tråd, der til gengæld gør mig harm, er en bestemt gruppe af mennesker. Den gruppe af mennesker, der har givet ordet ligestilling sådan en kedelig klang i mine ører. Den gruppe af mennesker, som fremprovokerer modreaktioner ala replikken i starten af dette indlæg. Den gruppe af mennesker, der går ind for kønskvotering.

Kønskvotering er ikke ligestilling, det er særstilling.

Mændene bliver fremtidens tabere. I et kvindedomineret samfund med kvindelige pædagoger, kvindelige lærere, kvindelige medstuderende, vil drengene få sværere ved at klare sig. Når skolen er indrettet efter pigerne, er det pigerne, der klarer sig bedst, og dem, der får sig en videregående uddannelse. Mon vi stadig diskuterer ligestilling mellem kønnene om 30 år men af den omvendte årsag? Spørger vi os selv, hvad vi skal gøre ved overskrifter som ”For få mænd i politik”, ”73 % af alle topstillinger besat af kvinder”, ”Fagtoppen mangler y-kromosomer”?
Gad vidst om kønskvoter, forfordeling og diskrimination bliver svarene?

Servicemeddelelse

Udmeldelse af den danske folkekirke kan ske ved at printe en blanket ud fra Kirkeministeriets hjemmeside, udfylde ”anmeldelse om udtrædelse af folkekirken” og aflevere denne samt sin dåbsattest hos sognepræsten eller på kirkekontoret.

Op eller ned ad bakke?

Den gruppe af meget heldige mennesker, der kender mig lidt mere end flertallet, vil vide, at jeg i kontrast til mine klassekammerater på den samfunds-matematiske-økonomiske linie er ret sprogligt interesseret. Ja, almen sprogforståelse var et af mine yndlingsfag, og jeg synes faktisk at både grammatik og latin kan være tæske interessant.

Midt i dagens historielektion bliver jeg så mindet om, hvad jeg i mangel af bedre vil kalde en "sproglig finurlighed", som jeg har undret mig over før. Min lærer skrev på tavlen, at det "siden imperalismen er gået ned af bakke for Europa". Ned ad bakke. Hvis du kører på cykel, er det positivt at køre ned ad bakke. Hvorfor er det ikke gået op ad bakke for Europa? Op ad en stejl bakke. Jeg bruger nogle gange udtrykket, at noget "er lidt op ad bakke for tiden". Så går det ikke så godt, så møder jeg modstand. Men når noget "går ned ad bakke" - så er det også negativt. Det er altså hverken positivt, hvis det går op eller hvis det går ned ad bakke. Det er da løjerligt? Måske skal man helst bare "være på toppen".

(jep, jeg har rettet mine "op/ned af bakke" til "op/ned ad bakke". Hvis du føler, du har en god forklaring på hvorfor, det (ikke) forholder sig således, må du endelig skrive en kommentar)

Wonderful Copenhagen

Træt – grundet den 430 minutters lange flyvetur med Boeing 747 over Atlanten eksklusiv ordentlig føde men til gengæld inklusiv hold i nakken – og forsinket – på grund af status-mand i Miami og flyselskabernes absolutte uduelighed, når det kommer til at transportere bagage fra Heathrow til Kastrup frem for Kasakhstan – ankommer jeg d. 24. oktober kl. 19:14 til Københavns Hovedbanegård. Her er ventetiden nede på 46 minutter før IC-toget Peter Tordenskiold for sidste gang denne aften kører mod Hovedlandet.

Et glædeligt gensyn. Det kolde, våde efterårsvejr i Danmark slår mig i møde, så snart jeg stiger ud af toget fra lufthavnen og ser over mod den hundrede år gamle stationsbygning. Efter et halvt minuts gang fanger noget mindre velkendt dog min opmærksomhed: drønende elektro-pop lydbølger rammer mine øregange. Kort tid efter er lyden steget adskillige niveauer, og jeg finder hurtigt ud af, at den kommer fra pladsen under uret, hvor jeg ellers skulle have mødt Dan Holt, som har passet godt på min mobil og bærbare computer, mens jeg har været væk (tak :-)). Da der er en halv times tid til, vi skal mødes, får jeg købt billetten og en billig hotdog, hvorefter jeg stiller mig op lidt udenfor de andre halvtreds forbipasserende og nyder et par minutters live musik kun forstyrret af en reklame-charmør fra Copenhagen Music Week, som nægter at gå før han har prakket mig et program og en orange og skriggul-stribet brochure, som ”står vildt godt” til mit tøj (hmm bum bum), på.

Nu sker det så. Som flere gange før kan jeg mærke en længsel i mig. En positiv længsel efter at være her, efter at bo her, efter at være en del af det. Her er ikke Hovedbanegården. Her er København. Eller måske mindre konkret storbyen. Misforstå mig ret – Herning er OK. Jeg er ikke et storbymenneske, jeg nyder at være tæt på naturen, at gå en tur i skoven eller rundt om Fuglsang sø. Jeg får det bare alligevel ikke gjort og kommer nok først til at give mig selv tid til det, når jeg bliver gammel.
Storbyen, den har nu noget dragende over sig. En anden stemning, et andet liv, et andet tempo, en anden form for fællesskab. Måske skal mine børn ikke vokse op her, men bo her selv, det kommer jeg til engang.

Dette besøg i Hovedstaden endte mere spøjst end normalt. Pludselig prikker en englænder af afrikansk herkomst mig på ryggen. Med hvide tænder og let blodskudte øjne præsenterer han, en 50-årig mand, ca. et hoved lavere end mig, sig som ” M-G”. Forkortelsen for hans oprindelige navn. Snakken begynder. På engelsk, vel at mærke. Mit afrikanske er endnu ikke helt så godt som eksempelvis mit spanske – men mere om det senere. Han vil vide noget om bandet, som efterhånden er ved at pakke sammen. Jeg deler min begrænsede viden om Nordstrøm, mens han tager en slurk af sin Tuborg. Derefter når vi ret vidt omkring; først om min mangel på musiske egenskaber, dernæst fra navne over uddannelsessystemet i Danmark til turisme. Da de to gutter fra Nordstrøm lidt senere tilfældigvis jokker forbi os, kalder M-G på dem og insisterer på at tage et billede af mig og dem. Efter en kort protest mod forslaget ender jeg med at stille op til fotografering. Resultatet skulle jeg gerne modtage pr. mail en af dagene.
Efter fotosession skyndte jeg mig at sige adios til min nye amigo, som jeg måtte skuffe ved ikke at ville blive og drikke en øl med ham.

Hjemme i Jyllands navle er jeg først kl. 00:40 d.d.. Skoledagen i dag var fucked up. Det skyldes ikke kun de 3 timer i træk med min tysklærer efter 3 timer under dynen - men var også fordi, det faktisk lykkedes mig at falde i søvn, mens jeg sad midt i sidste times gruppearbejde. Nu er jeg vågnet op efter have sovet siden kl. 16 ca. og har lige nydt en god portion aftensmad med dejlige danske kartofler - de har været savnet.
Mit søvnbehov er udækkeligt. Tror jeg vil kaste mig tilbage i sengen om lidt og krydse fingre for, at mine drømme ikke bliver spolerede af mareridt om morgendagens matematikprøve, som jeg ikke har læst så meget som en linie til.

”Welcome to Miami”

Eller velkommen til min blog.
I dette første indlæg i min blogs nye æra, skal der ikke udstikkes retningslinier, tømres rammer eller defineres formål. Bloggen er bare min blog. Den vil næppe fylde meget i mit liv eller noget i andres. Her vil sandsynligvis komme intetsigende citater, langtrukne indlæg og korte, ubrugelige informationer. Hvis interessen er der. Prøves, det skal det om ikke andet.

Fredagsrock i Tivoli

d. 28. juli 2006 tog jeg toget mod det skønne København.
Her mødtes jeg med Bo, netop ankommet til Kastrup Airport, direkte fra Spanien. Det dejlige danske band, TV2, spillede samme aften i Tivoli, hvilket var den egentlige grund til min lille udflugt denne solbeskinnede fredag. Det vrimlede med mennesker derinde, deriblandt en hel mængde DSU'ere - inden aftenen var omme var jeg stødt på ikke mindre end 9 styk.
Koncerten var rigtig god, selskabet og stemningen ligeså. Vi tog et nattog hjem ved 5-tiden.