Moderniseringen af Danmark

Nu er det eksamenstid, og en masse flittige studerende på forskellige uddannelser skal op og bevise, at de har været værd at investere penge, tid og kræfter i.
På onsdag er det historie-tid for mit vedkommende. Med en lærer, der ligesom ikke rigtig har brugt "det der med at tage notater", forberede sig til timerne og i den dur, er der en del at læse op - men nu er jeg kommet til moderniseringen af Danmark fra 1870 til 1914, og her har jeg heldigvis sørget for at hjælpe mig selv. Det må ha' været i en af mine kreative perioder, at vi læste om overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund - i hvert fald blev mit svar på opgaven "Lav en oversigt over perioden" en sang, som jeg her vil dele med jer, hvis andre nu står i samme situation som undertegnede ;-)

Mel.: Jeg en gård mig bygge vil

Før var landbrug helt i top

Ploven kan vi nu godt drop’

Vi fik tog og smart’ maskiner

Industrialisering? Ja, det ligner

Økonomisk frem det går

Mon det holder mange år?

”Ko du er snart nummer to

Nu vil jeg i byen bo”

Flytter ind i Stad i kasser

Billigt brød og arbejdspladser

Folket bliver fler’ og fler’

(Men) hvem bestemmer lige her?

Højreborgeren må gå

Parlamentarismen presser på

(Dog) fabrikant og venstrebonde

Må stå sammen mod det onde

Socialismen står på lur

Nu det’ Loui Pios tur:

”Frihed siger du hr. Smith

(Men) uden lighed går det skidt

Proletarerne vil forenes

Nu skal kæmpes, nu skal menes

Dårlig løn det er en norm

Organisér og kræv reform”

Trods partierne er fir’

Nogle glemmes, det er pi’r

(Først) 19-15 kan de stemme

Danmark er nu hurtigt fremme

Familie-fokus er forbi

Nu’ det dig og ikke vi

Det der med versefødder er ikke lige mig. Afsluttede musik på obligatorisk niveau i 1.g, hvilket måske nok var meget godt

Ordbog for teenagere

Vi* er ved at udgive et skriv for teenagere og andre naive eksistenser, der oversætter voksensproget til dansk. Sætninger som de voksne bruger som mantra, og som i heldigste fald blot ikke giver mening for yngre personer.

Eksempel I: "Hvad synes du selv?"
En meget benyttet sætning hos voksne. Tjener primært til at camouflere egen
magtesløshed eller uartikulerthed. Giver en mulighed for at angribe andres
synspunkter frem for at formulere egne.
Oversættelse: Jeg er ikke enig. Når denne sætning sjældent benyttes i
voksensproget skyldes det at den er konfliktfyldt og nærmest påbyder én selv at
have en mening, hvilket gør en voksen sårbar.
Fejloversættelse: Sætningen kan til tider give det fejlagtige indtryk, at
den voksne rent faktisk er interesseret i at høre din mening.
Fare: Vær generelt på vagt overfor spørgende sætninger.

Eksempel II: "Det må vi se på"
Sagen er udsat på ubestemt tid, idet en afgørelse er ubehagelig, sågar med at strejf af autoritetsanvendelse.
Oversættelse: Jeg ved at det er et stort ønske hos dig, men vi har ikke tid/råd/lyst, så lad være med at planlægge efter, at det kan lade sig gøre.
Kvikoversættelse: Nej
Fejloversættelse: Sagen er nu bragt frem, og den voksne vil lige tænke over det og snarest komme med et entydigt svar.
Fare: At de rent faktisk tænker over det

Har du et bidrag, enten som teenager eller forældre, så skriv en kommentar, og vi vil vi forsøge at indarbejde det for den fælles vision: Værktøj til kommunikation mellem generationerne inden den unge bliver gammel eller den gamle dør.

* Vi = min far og jeg. Det lykkedes ikke rigtig for førstnævnte at fange blog-bølgen og bruge den aktivt til at indsamle bidrag til bogen - så nu genudsendes den her med et (naivt?) håb om lidt mere succes :-)

Det dårlige menneske

En af mine bedste venner og fritidsfilosof fortæller mig engang imellem med sørgmodig stemme, at han er et dårligt menneske. Det har jeg altid benægtet, for det er han vitterligt ikke. Der findes slet ikke dårlige mennesker. I rødvinstågerne nytårsaften stod det pludselig klart for mig, at det er han. Og det er jeg.

Et par begivenheder i går har nu også gjort mig bevidst om det først ret uhyggelige: det er vi i bund og grund alle sammen. Tankerne gav lejlighed til en længerevarende SMS-korrespondance, her i lettere omskrevet form:

Hvorfor er vi dårlige mennesker? Fordi vores idealer, dyder og værdier er formet efter en umenneskelig målestok, som vi umuligt kan leve op til. Hvorfor er de så det, om man må vedblive at spørge? Tjoe, måske har mennesket behov for uopnåelige idealer, så der er noget at stræbe efter.

Det er jo i virkeligheden, hvad der kendetegner hele menneskets udvikling. Stræben efter det umiddelbart uopnåelige. Grunden til, vi har udviklet os, er fordi, vi vil det, vi ikke kan.

For bare at nævne et enkelt, populært eksempel kan man se på Ellehammer og de andre tosser, der troede at mennesket kunne flyve, om end de med deres sunde fornuft da måtte kunne se, at vi ingen vinger er født med.

Det umulige for mennesket var at flyve, derfor var det netop det, vi allerhelst ville. Så vi lærte det. Interessant.

Stopper udviklingen så der? Nix. Mennesket når aldrig alt, hvad det stræber efter. Så snart vi når til et punkt, stræber vi bare efter et punkt endnu højere. Den konstante stræben sikrer konstant udvikling.
Vi burde udgive en bog.

Der er altså et spring mellem, hvad vi har opnået nu, og hvad vi ønsker at opnå. I vores stræben konfronteres vi gang på gang med sandheden om, at vi også er naturen underlegen. Vi har ikke nået toppen af Babylonstårnet endnu og gør det heller aldrig, for mens vi når længere op og længere op, bliver vi samtidig ved med at bygge til.
Ja, vi burde i sandhed udgive en bog.

Lad os starte med et blogindlæg, tankerne er nok ikke helt så nye og store, som vi ellers med stor glæde gør dem til.

Som en cowboy

I dag er jeg cowboy! Hatten er bare skiftet ud med en varm hue og halstørklæde, de slidte wrangler-jeans med pyjamasbukserne og græsstrået i mundvigen med strepsils-tabletter. I stedet for en .44-40 Winchester og laso er jeg udstyret med zymelin næsespray og lommetørklæder, primcillin og panodiler som ammunition - og med en rom&cola uden rom i hånden er jeg klar til at indtage sofaen.

Hovedpinen skyldes ikke rodeoriding hele formiddag eller problemer med kvægflokken. Det er betændelsen, der har besat min bihule, der er at bebrejde. Cykelturen i de libanesiske bjerge var måske alligevel ikke så godt for forkølelsen - check www.internationaltudvalg.dk for mere nyt om dén sag.

En afsindig smerte i panden, snot i hele hovedet og pencilinkur skal dog ikke afholde mig fra at holde fest! I morgen, torsdag, kommer Naser Khader (RV) og Jesper Langballe (DF) til Herning. Fra kl. 19 på Kulturellen skal de diskutere Danmarks rolle i den globale verden og vores ansvar for omverdenen. Bagefter er der kolde grønne og grillede pølser (på rigtig cowboymanér), skumfiduser og mariekiks til alle, der er med på at fejre forårets komme :-)
Det er jo kun torsdag én gang i ugen..

Morten hader mig

Om ”men”-mentalitet og mennesker.

”Men”-mennesket er åbent og afviser sjældent tanker, idéer, argumenter øjeblikkeligt. ”Men”-mennesket kan se sager både fra den ene og den anden side. ”Men”-mennesket tror på nuancer.

For et stykke tid siden havde jeg fornøjelsen af at være til paneldebat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Rune Lund (EL). En oplevelse i sig selv. De diskuterede krisen omkring tegningerne af Muhammed i JP sidste år. De diskuterede ytringsfrihed og dialog. Mortens form for dialog er – gjorde han klart – at hver part har et standpunkt, som de nægter at rykke sig en tomme fra, og så skal de diskutere. OK, det kan have et mål i sig selv. Dog mener jeg, at dialog er mere end at råbe til hinanden fra hver sin grøft. Dialog handler nemlig også om at lytte. Ellers er det bare to mennesker, der fører hver deres monolog – tilfældigvis på samme tid. Lytte til den anden part og vedkommendes synspunkter. Det er fint, ja det er faktisk fedt, at være uenige - men det er ikke et argument mod at høre og prøve på at forstå andres holdninger, tværtimod.

Morten Messerschmidt hader ”men”-mentaliteten. Når folk siger ”jeg mener dét… Men, på den anden side..”. Og jeg kan godt se hans pointe… Men, alt er bare ikke altid så sort/hvidt.

Et ”men”-menneske. Det er en som mig. Jeg er utrolig meget ”men”-menneske. Ikke at jeg ikke kan have en fast holdning til et spørgsmål. Det kan bare godt lade sig gøre at have en klar overbevisning og samtidig kunne se det fra den anden side.

Men – jeg må nok bare finde mig i at blive lagt for had af en DF’er.

Bobler i maven

Det bliver umuligt at koncentrere sig om noget seriøst, man får lyst til at danse og synge og høre glad musik og fortælle verden om alle de gode ting, der er sket eller kommer til at ske, og om alle de herlige mennesker, der bor på jorden, og man skubber alle de triste tanker om lektier og huslige pligter i baggrunden et stykke tid bare for at nyde øjeblikket.

Forventningens glæde. Lige nu kan jeg slet ikke sidde stille på stolen, og det eneste, jeg har overskud til at lave, udover at se frem til april måned, er at skrive et lille blogindlæg om boblerne i maven. De forhindrer mig i at lave de afleveringer, jeg er bagud med, eller gå i gang med danskteksten til i morgen. Jeg kan ikke andet end at smile til skærmen – og fundere over det besynderlige i at have et behov for at dele den følelse med andre.

Det sidste år har bare været så fuld af gode oplevelser – og det næste halve år har virkelig potentiale til at blive det samme. Jeg glæder mig over fortiden, jeg glæder mig til fremtiden.

Og nu er det fanme snart påske!

Min røv, mit valg

Under en for een gang skyld stille fredag aftens check-up på dagens nyheder faldt jeg over en artikel på Politiken, om hvordan tøjmærket Kabooki nu melder sig i kampen om retten til hængerøv jf. Hjerting Skoles forbud mod store bukser. Det, at skolen sætter retningslinier for de unges påklædning, ledte mine tanker tilbage på diskussionerne om små pigers bare maver, der verserede, da jeg selv gik i folkeskole - og i gemmerne fandt jeg følgende debatindlæg skrevet af undertegnede i april 2004.


Opfordring og nedringning
- Det er bare bare maver

I den seneste tid har der været en del indlæg i denne avis omkring unge piger og deres påklædning. Debatten har især været fokuseret på de korte, nedringede bluser sammen med de alt for små bukser, der gør, at man kan se et stykke bart maveskin.

Lige nu er diskussionen faldet lidt ned igen, da det lyder til, at mange er nået til enighed om, at pigerne burde tvinges til at bruge skoleuniformer i lighed med det engelske system.
Et af argumenterne for var, at piger i 12-13 års alderen ikke var deres seksualitet bevidste, og derfor ikke kun udsendte signaler til de jævnaldrende drenge, men at også en sygelig omverden af afsporede danske mænd og andengenerationsindvandrere opfattede disse, dog på en lidt anden måde end bevidst tiltænkt/tilstræbt.

Hele tankegangen i idéen med skoleuniformer er twisted, da man vælger at beskytte pigerne mod de store, farlige mænd ved at begrænse pigernes frihed. Det kan aldrig være en holdbar løsning.

Opfordrer man måske til indbrud, hvis ens B&O-TV med en 32 " skærm kan ses fra vinduet, og hvis dette er tilfældet, vil man så finde det som en formildende omstændighed for tyven?
"Thi kendes for ret; tyven slipper med to dagbøder af 100 kr. da parcellist Olsen ikke havde tildækket sit fjernsyn, og derved opfordrede hr. Klepto Man til at negle det".
Nej vel?

Eller hvad med:
"Idet Josef Sternkaster havde fletninger i bakkenbarterne og samtidig gik med sort hat, burde han havde forudset, at denne i Danmark så absurde beklædning ville vække så stærke følelser i V. Oldsmand, at denne sagesløst måtte skære ham 5 gange i halsen med en brødkniv".
Nej, heller ikke den.
Men småpiger, der viser et stykke bar mave, de er "skyldige" i at lokke hædersmænd på glatis ved på denne måde at pirre til deres uudlevede sexfantasier.
Den kurs vi i Danmark med den borgerlige regering ved magten har lagt, der hedder, at vi skal gøre alt for at spærre en masse kriminelle inde, sende alle flygtninge hjem og forhindre alle piger i at vise deres bare mave, er simpelthen helt katastrofal, og forveksler årsag og symptom. På den måde taber vi en masse mennesker på gulvet.

Det er ligesom at sprænge den irriterende bums midt på næsen før den er moden og derefter dække den med pudder og andet tingeltangel fra Matas for at få næsen til at se flot og ren ud, for derefter at vågne op næste morgen til en stor, rød tud, der umuligt kan skjules, med mindre man har tænkt sig at konvertere til Islam og gå med burka.

At bure folk inde, sende folk tilbage til et krigshærget land eller tvinge folk til at gå i bestemt tøj fjerner ligeledes heller ikke problemerne. Det får det kun til at se sådan ud på overfladen.

Hvis vi fortsætter denne tankegang med bare at holde ”alt ondt” midlertidigt nede og prøve at skjule og glemme det, vil problemerne komme tilbage senere hen, og de vil ikke bare være større og omfatte flere mennesker, men også være meget sværere at løse.

Piger såvel som drenge skal selvfølgelig have mulighed for gennem præpuberteten – i mere eller mindre bevidst grad – at opleve og udforske deres spirende seksualitet, uden at den bliver gjort til svinsk eller strafbar handling.


Til sidst en opfordring til de kære midaldrende og seksualforskrækkede mænd: Plej jeres forpinte ungdomsjalouxitet i enrum sammen med kataloget fra Dahls Varehus, og lad de unge finde ud af det selv.
Det kan kun gå fremad..